Aktivitetscenter Struer
Skolegade 5 A
7600 Struer
Kunne du tænke dig at deltage i et forløb, hvor du kan stifte bekendtskab med forskellige kreative aktiviteter. Se vores tilbud.
At tegne i ”kaos” er en spændende og sjov metode, at få et portræt ud af en masse forskellige streger på papiret.
Alle streger vil give et portræt, som er meget personligt og udtryksfuldt og har kunstneriske værdier.
Sammen med maler og skulptør Per Vestergaard fra Venø repeterer vi, hvad vi lærte på det første kursus” at tegne er at se”, men nye kursister kan også nemt være med. Alle kan lære det.
Man tilmelder sig til et 3 dages forløb fordelt over 3 uger.
Dit tegnegrej, hvis du har det.
Sted: Aktivitetscenter Struer, Mødelokale 3
Tid: Tirsdag kl. 9.30-12.00
Periode: D. 15., 22. og 29. september 2026
Underviser: Per Vestergaard
Tilmelding: Senest 10. september 2026
Pris: 90 kr. plus materialepris
Tag dit barnebarn med og få nogle dejlige timer sammen i ferien.
Der er mulighed for at lave glas, filte, tegne zentangle, male på sten og komme til børne tilrettelagt yoga.
Medbring selv en lille snack og drikkelse.
Sted: Aktivitetscenter Struer, Krealokalet, Skolekøkkenet og Tårnlokale 1
Tid: Mandag d. 15. februar 2027 - Vinterferien
Hold 1: kl. 9.00-12.30
Hold 2: kl. 12.30-16.00
Vejledere: Merete Ramsløv, Vibeke Petersen, Margit Jensen og Elin Kloster
Tilmelding: Senest d. 8. februar 2026
Pris: Tilmeld dig nedenfor - og betal efterfølgende 30 kr. pr. barn på Mobilepay 564600. Plus materialer
Bælgfrugter smager godt, mætter, er sunde og støtter klimavenlige madvaner.
At spise bælgfrugter, såsom bønner, linser, kikærter og edamame bønner giver også en billig og spændende variation af maden. Vi afprøver forskellige spændende måder at anvende bælgfrugter og grøntsager på.
Sted: Aktivitetscenter Struer, Skolekøkkenet
Tid: Torsdag d. 11. marts 2027 kl. 9.30-12.30
Vejleder: Lisbeth Stephansen
Tilmelding: Senest d. 4. marts 2027
Pris: 60 kr. plus udgifter til materialer
Velkommen til en eftermiddag, hvor I bliver introduceret til ler-drejning. Vores erfarne instruktør vil vise grebene og hele processen, fra afmåling af ler, forarbejdning af leret og drejeskiven og dens funktioner. Se hvordan leret centreres, hvordan der drejes et krus, en skål eller et fad.
Der vil denne dag kun være kort mulighed for at prøve selv. Der vil derefter være mulighed for at melde sig på hold.
Sted: Aktivitetscenter Struer, Krealokale
Tid: Torsdag d. 17. september 2026 kl. 13.00-16.00 eller
Torsdag d. 1. oktober 2026 kl. 13.00-16.00
Vejledere: Mette Foldager
Tilmelding: Senest 10. september 2026
Pris: 75 kr. plus udgifter til materialer
En eftermiddag med rent velvære for krop og sjæl. Vi starter med en halv times yoga, så kroppen kan blive klar til klangmeditation på yogamåtten. Klangmeditation er en terapeutisk praksis, der bruger lydbølger og vibrationer til at skabe en dyb afslapning og meditativ tilstand.
Når instruktøren slår på klangskålene med forskellige køller, kommer lyde frem som et redskab til at fremme fysisk, mentalt og følelsesmæssig afslapning. Vi slutter seancen af med kaffe og kage.
Sted: Aktivitetscentret Struer, Tårnlokale 1
Tid: Onsdag d. 21. oktober 2026 kl. 13.00 eller
Onsdag d. 27. januar 2027 kl. 13.00
Vejleder: Yogainstruktør Elin Kloster og klangmediator Louise Dam
Tilmelding: Senest den 14. oktober 2026 og 20. januar 2027
Pris: 275 kr.
Vi inviterer til en inspirerende workshop, hvor vi laver flotte dørkranse af blomster og materialer fra haven eller naturen omkring os.
Maria guider os og deler ud af sin erfaring og gode idéer inden for blomsterkunst, så alle kan være med.
Det bliver en dag med kreativitet, inspiration, hyggeligt samvær og fine dørkranse, som kan pynte hjemme på døren eller gives som gave.
OBS: Medbring gerne grensaks, blomster, grønt og de materialer, som du godt kan lide fra naturen og fra dine gemmer, så du kan kreere din helt egen unikke krans.
Sted: Aktivitetscenter Struer, Krealokale
Tid: Mandag d. 21. september 2026 kl. 9.30-12.00
Vejleder: Maria Damgaard
Pris: 80 kr.
Kom med til en hyggelig og lærerig workshop med pølsefremstilling.
Vi arbejder sammen og bruger gode råvarer. Du lærer at krydre, stoppe og tilberede dine egne hjemmelavede pølser.
Hver deltager laver 2 stk. spegepølser á ca. 400 gr. + 5 stk. frankfurtere.
Vi har styr på røgningen efter workshoppen.
Undervejs bliver der god tid til både spørgsmål, hygge og fællesskab, og der vil være en frokostpause med mad og drikkevarer.
Sted: Aktivitetscenter Struer, Skolekøkkenet
Tid: Onsdag d. 28. oktober 2026 kl. 9.00-16.00
Vejleder: Arne Rusbjerg
Tilmelding: Senest 21. oktober 2026
Pris: 50 kr. som er inklusiv frokost og drikkevarer - derudover er der en forventet materialepris på ca. 250 kr.
Kom med dine gamle duge, herreskjorter, stofrester eller dynebetræk - eller gå på jagt i genbrug.
Lad os skabe sjove, smukke og unikke toppe/ kimonoer/ kjoler og skjorter, eller andet, måske tasker eller puder.
Du kan også vælge at forandre eller reparere et stykke tøj, og har du tid, lyst og energi, kan du også udsmykke tøjet med lidt broderi.
Der er 4 symaskiner og 2 overlockere til fælles brug.
OBS: Medbring tøj, stof og sytråd, saks og evt. din egen symaskine
Sted: Aktivitetscenter Struer, Aktivitet 1
Tid: Onsdag d. 20. januar og 3. februar 2027 kl. 13.00-15.30
Vejleder: Anne-Mie Andersen
Tilmelding: Senest 6. oktober 2026
Pris: 100 kr.
Zentangle er en tegnemetode, der er sjov og afstressende og kræver ingen kunstneriske forkundskaber.
Ved hjælp af kruseduller og spontan tegning kommer der mønstre og forskellige strukturer frem. Dette kan danne spændende billeder med et grafisk udtryk.
Vi tegner blandt andet på sten, krukker og æsker og laver små kort.
Sted: Aktivitetscenter Struer, Mødelokale 5
Tid: Onsdag kl. 10.00-11.30
Periode: D. 4. november - 25. november 2026 (efterårssæson)
D. 24. februar - 17. marts 2027 (forårssæson)
Tovholder: Margit Jensen
Pris: 100 kr. pr. sæson
Æsker efter bogbindermetoden” betyder æsker, der er lavet af kraftig karton, skåret ud, limet sammen med bogbinderlim og beklædt med stof. Den første betingelse for at opnå et tilfredsstillende resultat er, at opmåling og udskæring er præcis, og at alle vinkler er nøjagtige. Når man først har lært at lave æsker efter bogbindermetoden,
står masser af andre muligheder åbne.
OBS: Medbring hobbykniv, skæreunderlag, T-lineal (kan lånes), blyant, skærerulle til stof (kan lånes), klud, spids saks og stofsaks. Madpakke og drikke
Sted: Aktivitetscenter Struer, Mødelokale 5
Tid: Torsdag d. 25. februar 2027 kl. 9.00–16.00
Vejleder: Lise Tulinius, Elin Sørensen og Eva Pedersen
Pris: 70 kr. inkl. rundstykke og kaffe, plus udgifter til materialer på ca. 75-100 kr.
omkring 75-100 kr.
Skolegade 5 A
7600 Struer